mandag den 20. august 2007

Sagaen om Valhal



Så blev jeg færdig med bogtrilogien »Sagaen om Valhal« som foregår i Sverige i tiden hvor bronzealderen så småt er ved at blive til jernalderen. Bogen giver sit bud på hvordan de guder, som senere optræder i den nordiske mytologi, kunne have haft deres liv på jorden. En fiktion om hvilke hændelser som kunne have dannet baggrund for asatroen.

Bøgerne er rigtig spændende at læse, selv om jeg havde lidt svært ved at komme igennem de første mange sider i den første bog.

Johanne Hildebrandt - Freja
Bogklubben, 2004 - 347 sider

Johanne Hildebrandt - Idun
Bogklubben, 2004 - 374 sider

Johanne Hildebrandt - Saga
Forum, 2004 - 345 sider

onsdag den 15. august 2007

Omkring Mossø



mandag den 13. august 2007

Bessefar



Nej, overskriften er ikke en henvisning til et gammelt Gasolin' nummer. Det kunne det jo godt have været. Næh - det er såmænd mig der skal til at være bedstefar. Min store datter Kristina og min svigersøn Claus venter barn i midten af februar 2008. Heldigvis når jeg at blive 50 inden da - passer den alder sig ikke bedre for en bedstefar.


Det var en dejlig nyhed at få her sidst på sommeren - de har jo længe ønsket at få et barn sammen. Ja, jeg nøjes med at skrive barn, for de fik ikke at vide ved scanningerne hvad køn det var - det ville de hellere vente med at se til fødselen. Det kan jeg godt forstå.


Et kæmpe tillykke til dem! Det bliver spændende at følge de næste mange måneder hvordan maven udvikler sig...

søndag den 5. august 2007

Omkring Søby Rev