Gyldendal, 2006 - 592 sider
En stemningsfuld og elementært spændende roman om passion og overlevelse. En fantastisk beskrivelse af stemningen i Tyskland i tiden lige før overgivelsen, i det tomrum med panik da det hele styrtede i grus og besættelsen fra de amerikanske troppers side. Historien handler om en dansk kvinde der forelsker sig i en tysk officer. Hvordan hun følger ham og hans tre børn i tykt og tyndt, gennem umenneskelige trængsler. Familiekonflikter, flugt, flygtningeliv, ydmygelser, forhør, tortur og voldtægt. Om hvordan det alligevel kan lade sig gøre at overleve midt i dette.
Bogen bygger jo på en virkelig kvindeskæbne, nemlig Kirsten Bloms mor Signe. Baggrunden for roman er dokumentarfilmen »Den tyske hemmelighed« om Kirstens søgen efter sit ophav, som Lars Johansson lavede i 2004. Den har jeg desværre ikke set - men den skal jeg helt klart have fingrene i.
Det var også spændende at læse bogen fordi jeg for år tilbage i Randers havde en del at gøre med Kristen og Lars. Denne del af Kristens liv anede jeg intet om - det var ikke at tale om vores forældre vi brugte mest tid på.
Køb den, eller lån den på dit bibliotek! Det vil du ikke fortryde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar