mandag den 22. januar 2007

Palmeduftende hawaiimusik



Hvis du har lyst til at lytte til palmeduftende hawaiimusik og beslægtede genrer fra populærmusikkens overdrev, er det et must at besøge hjemmesiden TAM TAM & Mélodie.

Det er en eller anden franskskrivende person som up-loader gamle LP'er han eller hun har rippet til mp3-format. Det ligger zippet - sammen med for- og bagcover. Fin service - men jeg ved ikke lige om vedkommende har tænkt over hvor lovligt det er. Det kan selvfølgelig være at det er pladeselskabet der har lagt det ud - men er flov over at indrømme at det er musik som de har udgivet!

Men det er nu yderst underholdende - selv om noget af det er rimeligt langt ude. Der er nu også virkelig kræs imellem, hvis du ind imellem (uden at ville indrømme det selvfølgelig) er til easy-listening eller det helt unævnelige - muzak...

Ingen kommentarer: